FS2024_SkulderVedSkulder
FOR TRÆNERE

PRAKTISK INFO

Her kan du finde praktiske informationer om DBU Fodboldskole

Træner og assistent på DBU Fodboldskole

Ansøgning via. Mit DBU

Du kan ansøge om at blive træner og/eller assistenttræner på DBU Fodboldskole via Mit DBU. Tryk først på 'DBU Fodboldskole' og herefter 'Frivillig' i menuen. Brug søgefunktion eller kortvisning til at finde den ønskede fodboldskole. Vælg herefter om du ønsker at ansøge som træner eller assistenttræner på den pågældende fodboldskole.

Du kan finde oplysninger om adresse, tidspunkt, varighed, godtgørelse, indhold i tøjpakke mv. under den enkelte fodboldskole på Mit DBU.

Tryk på 'Glemt adgangskode', hvis du ikke kan huske brugernavn og/eller kodeord. Tryk på 'Opret profil', hvis du endnu ikke har en profil til Mit DBU. 

Har du spørgsmål eller tekniske udfordringer, så kontakt os på fodboldskolesupport@dbu.dk

Svar på ansøgning

Det er klubben, som sætter holdet af trænere og assistenttrænere til netop deres fodboldskole. Vi kontakter dig på mail, såfremt klubben vælger dig til deres hold af trænere og assistenttrænere.

Frivillig på flere fodboldskoler

Du kan sagtens være frivillige på flere fodboldskoler så længe de ikke afvikles over de samme dage.

Men vi anbefaler dog, at man ikke er frivillige i mere end tre uger i streg. Vores erfaring viser nemlig, at det kan være svært at opretholde energien og niveauet i trænergerningen over en længere periode.

OBS: Vær opmærksom på SKAT's regler om skattefri godtgørelse til frivillige, hvis du er frivillige på flere fodboldskoler i samme kalenderår. Skats regler kan ses her 

Ansvar og opgaver

Opgaver og ansvarsområder for hver af de forskellige roller kan ses her:

  • Skolelederen er ansvarlig for administrative og praktiske opgaver både før, under og efter fodboldskolen. Skolelederen er den primære kontaktperson mellem DBU og klubben.
  • Trænerlederen er ansvarlig for, at trænere og assistenttrænere skaber et godt og trygt træningsmiljø for spillerne. Trænerlederen skal sikre træning af høj kvalitet ved at give sparring og supervision til trænere og assistenter på banen.
  • Træneren er ansvarlig for én gruppe af spillere både på og udenfor banen. Træneren har det primære ansvar for træningen af gruppen - og skal i samarbejde med assistenttræneren skabe gode oplevelser for spillerne i deres gruppe. Træneren skal være fyldt 18 år.
  • Assistenttræneren hjælper træneren med at skabe fantastiske oplevelser for én gruppe af spillere både på og udenfor banen. Assistenttræneren skal være fyldt 13 år.

Du skal som frivillig løbende koordinere dine opgaver med de relevante personer i den klub, hvor du er frivillig.

DBU leverer et trænerhæfte, der indeholder den retning, der ønskes for træningen på DBU Fodboldskole.

Tøjpakke

Som frivillig på DBU Fodboldskole modtager du altid en tøjpakke fra hummel. Indholdet i tøjpakken kan ses under den enkelte fodboldskole på Mit DBU. Bemærk at indholdet i tøjpakken kan variere fra fodboldskole til fodboldskole.

Du modtager en mail, når du kan bestille tøjpakken hos Unisport.

Har du spørgsmål til ombytning eller problemer med at bestille tøjpakken, kan du finde svar på dine spørgsmål her 

Trænerhæfte

Trænerhæftet hjælper dig med at sætte retningen for den daglige træning på DBU Fodboldskole.

I trænerhæftet finder du bl.a. et komplet program med øvelser til alle dage samt de vigtigste værktøjer til børne- og ungdomstræneren.

Godtgørelse

DBU udbetaler godtgørelse efter Skats regler for skattefri godtgørelse til frivillige, som er påsat i en rolle på Mit DBU. Skats regler kan ses her

Satserne for godtgørelse til dig som frivillig for hver enkelt fodboldskole kan ses på Mit DBU. Satserne er inkl. evt. kørsel, udlæg til forplejning/kost mv. og kan ikke overskrides.

Du kan som frivillig kun få godtgørelse for én rolle pr. fodboldskole.

Godtgørelsen bliver udbetalt senest otte uger efter endt fodboldskole under forudsætning af, at du har ajourført dine personoplysninger på Mit DBU.

Afbud

Du er forpligtet til at give DBU Fodboldskole og klubben besked på e-mail og/eller telefon hurtigst muligt, hvis du mod forventning ikke har mulighed for at være til stede under fodboldskolen eller på anden vis er forhindret i at løse dine opgaver som frivillige.

Kontaktinfo til DBU Fodboldskole findes her og klubbens kontaktoplysninger findes på Mit DBU.

FS2024 Breaker Dribling